Melodinerne Taksigelseskirken

14
JAN

Dato Tirsdag d. 14. januar 2020, Kl. 19:00 til kl. 21:30

TAKSIGELSESKIRKEN

Melodinerne er et kvindekor under ledelse af dirigent Nanna Brüchmann Tornøe. 

Melodinerne har eksisteret siden foråret 2014, og er tilknyttet Taksigelseskirken. Her giver koret årligt to koncerter – en i juni og en i december – og optræder ved tre højmesser i henholdsvis foråret, i september til kirkens fødselsdag, samt ved juletid. 

Koret har et bredt repertoire, der blandt andet indenholder kirkelige satser og salmer, popnumre og danske samt svenske viser. I Melodinerne arbejder vi for hele tiden at udvikle os sammen musikalsk som en gruppe. Vi lægger vægt på en fælles klanglig fortolkning og en god balance mellem stemmerne, indenfor såvel som imellem stemmegrupperne. Vores sang foregår på et ambitiøst niveau i en hyggelig og rar atmosfære - og det er ikke et krav at kunne læse noder, selvom det selvfølgelig er en fordel.

Vi er så heldige at have adgang til Taksigelseskirkens smukke kirkerum, og bruger derfor energi på at udforske kirkerummets muligheder, rumlige som klanglige, og iscenesætter vores koncerter for at give os selv og publikum en spændende oplevelse. 

Koret deltager også i arrangementer udenfor kirken. Vi har blandt andet deltaget i Københavns korfestival både i 2016 og 2018 og på Nørrebros kulturfestival '48 timer’. I november 2017 opførte Melodinerne komponist Anton Bigum Kampes vokalværk "Tempering the platform from which prior power spoke", skrevet til Glyptotekets aftenarrangement Slow. Det var en ny og spændende oplevelse for koret."

Vi øver hver tirsdag aften fra 19 - 21.30  i Taksigelseskirkens krypt, og det koster 500 kr. pr. halvår at være med.

Vil du vide mere - eller er interesseret i at høre om optagelse i koret - så kontakt vores korleder Nanna Brüchmann Tornøe på telefon 2561 1314 eller mail: nannabtornoee@gmail.com




Ophavsret: